Cassie Yeung
Cassie Yeung
Where I'm From: Now and Gen byder på stykker i samtale mellem generationer - som en yngre kvinde og hendes bedstemor - der diskuterer emner som skønhedsritualer, økonomi eller ægteskab. Til vores seneste udgave har vi fanget den TikTok-berømte kok Cassie Yeung og hendes mor, Betty, om betydningen af mad i deres kinesiske singaporeanske kultur. Læs deres chat om mad nedenfor.
For asiatisk-amerikanske familier er maden personlig. Det handler om mere end bare forsørgelse. Mad er en måde for asiatiske amerikanere, og især immigranter, at holde deres traditioner og arv i live og forbinde til deres familier på trods af afstand, sprogbarrierer og historie. Det er bestemt tilfældet for indholdsskaberen og kokken Cassie Yeung, som er kendt for sine sjove, personlighedsdrevne opskrifter som hendes populære 'Takeout Who?' serie, hvor hun genskaber fælles takeaway-måltider.
'Hvis det ikke var for min mor, tror jeg ikke, jeg ville være den kok, jeg er i dag.'
Cassie bruger sin kærlighed til mad og madlavning til at komme i kontakt med sin udvidede familie, hendes 3-plus millioner følgere på TikTok , og vigtigst af alt, hendes mor, Betty. Faktisk inspirerede Betty hende til at begynde at blive nysgerrig i køkkenet. Jeg hader at indrømme det, men hvis det ikke var for min mor, tror jeg ikke, jeg ville være den kok, jeg er i dag, siger hun. 'Hun voksede op med at lave hvert eneste måltid til familien, og det sivede helt sikkert ned, da hun kom til staterne. Lige meget hvad ville hun efter en lang dag komme hjem og lave mad til os. Vi var ikke en take-out-familie.'
Betty voksede op i Singapore havde at lave mad. 'Som et af ni børn, måtte jeg overtage tøjlerne derhjemme,' siger hun. 'Jeg skulle lave alt madlavningen og gøre rent. Madlavning var nødvendigt for os.' Og mens det dengang ikke var et valg at lave mad, føler hun nu glæde ved at brødføde sin familie, som hun har givet videre til Cassie. Det betyder meget, at jeg er i stand til at lave noget godt, som de vil nyde, og jeg giver det, jeg lærte som barn, videre til begge mine døtre, siger hun.
Nedenfor diskuterer mor-datter-duoen vigtigheden af mad i deres kultur; deres foretrukne kinesiske singaporeanske madtraditioner; og de livslektioner, de har lært hinanden.
Om hvorfor mad er så personligt i asiatiske kulturer
CY: Vi samles aldrig som en familie, medmindre der er mad involveret. Maden er altid centrum for vores sammenkomster. Jeg ved, at mange familier gør dette, men det er bestemt specielt for den kinesiske singaporeanske kultur. Min søster og jeg, som begge er førstegenerations- og amerikanskfødte kinesere, er interessant for os at se, fordi min mor har bragt den mad og kultur, hun er opvokset med. Hun har vist os uden engang at skulle forklare gennem sin mad.
Min søster og jeg rejste tilbage til Singapore i år, og det har været første gang, vi er gået tilbage som voksne, idet vi er i stand til at være opmærksomme og identificere denne kultur. Nu, at se det i min udvidede familie på min mors side er så specielt, fordi jeg indser, wow, dette er centrum for hele vores familie.
VED: Absolut. Da min ældste bror kom til USA for at besøge mig, ville han bringe mig en speciel sauce, som ikke er tilgængelig her, og han ville lave et måltid til alle mine venner og familie, og jeg ville invitere alle, jeg kender. Vi har lært at sætte pris på mad, for da vi voksede op fra en ydmyg familie, havde vi meget lidt. Vi værdsætter mad meget mere i den forstand, at mere mad er tilgængelig for os nu, snarere end de grundlæggende ingredienser.
CY: Og mad er åbenbart sådan et universelt sprog. Min udvidede familie taler Hokkien, og det gør jeg ikke, men hver gang jeg tager til Singapore, har min tante og jeg dette særlige øjeblik, hvor hun vil lære mig familieopskrifter. Vi har en sprogbarriere, men når det kommer til mad, forstår vi begge, hvad der sker, og hvad hun lærer mig, og det synes jeg er helt specielt. Hvor trist det end er, siger hun: 'Når jeg er væk, vil nogen i familien vide, hvordan man viderefører disse traditioner.' Mad er speciel i den forstand - jeg fører nu også familietraditioner videre.
VED: Det er rigtigt. Hun er meget glad for, at hun er i stand til at give det videre til Cassie.
På rejsen til at omfavne deres mad og kultur
CY: Da jeg var yngre, lå jeg og sagde: 'Jeg vil have pizza, en peanutbutter og gelésandwich', de ting, som børn virkelig var ved at blive vanvittige over. Men da jeg blev ældre, tænkte jeg: 'Nej, det vil jeg ikke have'. Jeg ville have ris, nudler, alle de ting, som min mor ville lave.
'Da jeg blev ældre, tænkte jeg bare: 'Hvorfor er jeg flov over denne mad?''
Fordi jeg var på danseholdet, ville vi have bagklapper. Og mens mange mennesker kom med den typiske fingermad, kom min mor med bakker med dumplings, forårsruller og nudler, og alle gik amok over det. Ingen af de andre fødevarer blev rørt. Folk, jeg ikke kendte, kom hen til mig som: 'Åh min Gud, du er Bettys datter. Hun laver mig dumplings til min fødselsdag.' Da jeg blev ældre, tænkte jeg bare: 'Hvorfor er jeg flov over denne mad?' Jeg burde ikke være flov. Det er noget, der er så specielt, så mange mennesker er åbenlyst kærlige, og jeg ved, at jeg elsker mig selv. Det tog mig et stykke tid at begynde at indrømme det, men nu, især med TikTok og Instagram, er det ikke længere noget, folk skammer sig over. [Seerne er] ikke bare nysgerrige efter at se, hvad andre mennesker nyder, men de er nysgerrige efter at se, hvordan de kan genskabe det eller nyde det selv. Det er derfor, at skabelse af indhold er så speciel for mig nu. Jeg er stadig på denne rejse for at finde ud af, hvordan jeg elsker denne kultur og elsker mig selv, og tager folk med mig og giver dem mulighed for også at blive forelsket i den.
VED: Jeg ville ikke medbringe pizza eller pasta eller hvad som helst. Jeg skal lave nudler, dumpling og forårsruller. Når Cassie og min anden datter ikke har det godt, siger de, at de vil komme hjem til mor, og mor vil lave dem den særlige mad, der vil få dem til at føle sig bedre. De siger: Mor, kan du lave en congee til mig eller denne nudelsuppe, som de har lyst til. Det er meget, meget specielt for mig, fordi det er en forbindelse, vi har. Det er noget, jeg er rigtig, rigtig glad for.
Om deres foretrukne kinesiske singaporeanske madtraditioner
VED: Gensynet kinesisk nytår hot pot middag i Singapore. Singapore er fugtigt og ekstremt varmt. Men uden fejl vil vi have en kogende varm gryde nytårsaften med hele min familie, og vi spiser på skift. Vi har et bord til 10, og de ældre børn går først, og de yngre børn kommer og tager anden vagt. Det er en meget glædelig begivenhed og tradition. Det er højt, det larmer, og alle taler på samme tid, og der er meget mad. Og det er varmt.
CY: For mig er det dim sum. Min familie kalder det yum cha. Jeg er i Philly nu, mine forældre er i New Jersey, og så er min søster og min svoger også i Philly, men bare ikke så tæt på mig. Men vi tager altid tilbage til, hvor mine forældre er, og vi har noget dim sum sammen. Næsten hver weekend i min barndom tog mine forældre os med ud til dim sum. Engang jeg flyttede til skole, og så boede jeg i Californien i et par år, ville jeg have den traditionelle dim sum. Så det er en speciel tid for mig nu, som voksen, fordi jeg kommer til at læne mig tilbage og føle mig som et barn igen, fordi mine forældre bare bestiller alt. Det minder mig om min barndom og nu er det i bund og grund en tradition. Hver gang vi samles, 99 procent af tiden, går vi til dim sum næste dag.
Om de livslektioner, de har lært af hinanden
VED: Jeg er ekstremt stolt af hende, og hun inspirerede mig virkelig, fordi hun påtog sig denne TikTok-ting på et år. Hun vovede sig ud i noget ukendt for hende, og selvom hun er fortrolig med madlavning, er hun ikke bekendt med, hvad det indebærer, og hvad resultatet vil blive. Hun er modig og smart og kreativ. Jeg siger det ikke bare, fordi hun er min datter, men det er hun virkelig. Hun er en af slagsen.
CY: Første gang jeg hører dette! Vi siger det ikke om hinanden, så det er sjovt at høre det, selvom jeg godt ved det. Jeg vil sige, at jeg har meget at skylde min mor, for igen, hvis det ikke var for hendes madlavning i køkkenet, ville jeg ikke have haft den samme passion, som jeg har nu. Men på en mere teknisk holdning har hun lært mig, at uanset hvad du vil gøre, så skal du bare gå efter det. Jeg gik over til at skabe indhold uden rigtig at vide, hvad der skulle ske, og at have den samtale med mine forældre - det er selvfølgelig også fremmed for dem - det var en svær beslutning at gå ud i det ukendte. Men det var min mor, der sagde, du skal møde op og skrive, som om det allerede er dit fuldtidsjob. At hun satte det i de ord klikkede for mig, fordi jeg tænkte, at hvis jeg gør det her, må jeg virkelig gå efter det. Jeg er meget taknemmelig for, at mine forældre troede på mig. Jeg er meget taknemmelig for, at de ikke kun var støttende, men også gav mig den hårde arbejdsmoral - fordi mine forældre, stadig den dag i dag, arbejder så hårdt for alt, hvad de har i deres liv.
Dette interview er blevet redigeret og komprimeret for klarhedens skyld.
Yerin Kim er funktionsredaktør på 247CM, hvor hun hjælper med at forme visionen for særlige funktioner og pakker på tværs af netværket. Hun er uddannet fra Syracuse University's Newhouse School og har over fem års erfaring i popkulturen og kvinders livsstilsområder. Hun brænder for at sprede kulturel følsomhed gennem linserne livsstil, underholdning og stil.
